Avl / Lidt om PSSM1

 PSSM1 – Hvad er det?


PSSM1 står for Polysaccharide Storage Myopathy og er en muskelsygdom.
 
Sygdommen skyldes en genmutation som forårsager forøget ophobning af en normal form for sukker (glykogen) og en abnorm form for sukker (amylase-
resistent polysaccaride) i muskulaturen.
 
En hest der ikke er bærer af denne genfejl vil lagre den normale form for sukker og i normal mængde i muskulaturen under hvile og forbruge den under arbejde/træning.
 
En PSSM1 hest har en genfejl
der betyder, at den ophober for meget sukker i muskulaturen, og derudover er det
også vanskeligt for den at nedbryde det igen.

Tegn på PSSM1 kan være følgende:
Muskelstivhed, svedudbrud og modstand mod at bevæge sig.
Hesten kan virke doven, forekomme halt på et eller flere ben, spænde op i bugen og sitre i flanken.
Når de står stille kan de finde på at strække sig ud så det ligner de skal urinere.
Musklerne bliver hårde og hesten vil gå stift.
Nogle heste kan også vise koliksymptomer, hvor de skraber i jorden og forsøger at rulle sig efter træning.
Urinen hos disse heste kan ofte forekomme meget mørk, fordi muskel protein
bliver frigivet til blodomløbet og videre til urinen.
Dette er ret alvorligt, da det kan skade hestens nyre, hvis de bliver dehydretret.
Sammenhængen mellem den forøgede ophobning af sukker i muskulaturen og
udviklingen af kliniske symptomer på nyreslag er endnu ikke klarlagt.
 
Sygdommen er arvelig, og den kan nedarves på et (p/n) eller to gener (p/p).
Er hesten negativ betegnes det n/n.
Er en hoppe positiv med et gen (p/n) betyder det, at der er 50 % risiko for at et afkom nedarver genet selvom man bruger en negativ hingst (n/n).
Er både hoppe og hingst (p/n) så er der 75 % risiko for at afkommet enten bliver positiv på et eller to gener.
Er enten hoppen eller hingsten positiv på begge gener (p/p) så er der 100 % risiko for at afkommet vil være positiv på enten et eller to gener afhængig af den anden hests status.

I DTF er det obligatorisk for hopper og hingste at blive testet, testen SKAL
foretages i DTF regi, det vil sige vi godkender kun testresulteter taget af dyrlægen
ved vores kåringer.
Din hest behøver ikke nødvendigvis at være tilmeldt kåring, for at komme og få taget testen, dog skal den inden tilmeldes til test, så vi kan have de nødvendige dokumenter klar.
Hingste som er positive uanset om det er på et eller to gener kan ikke
avlsgodkendes.

Afkom efter 2 negative DTF dyr registreres som negativ uden test.
 
Dette illustreres i nedenstående skema:

Hingst
n/n p/n p/p
Hoppe n/n 0 % 50 % 100 %
p/n 50 % 75 % 100 %
p/p 100 % 100 % 100 %
 
 
DTF's negativ liste: