Køb og salg / Tinker til salg

Tinker til salg

Er du medlem af DTF og vil du sælge din hest har du mulighed for at få en annonce her på siden, send en mail til webmaster.dtf@gmail.com med tekst og billeder.

Hedlund's Hip Hop
 
Er du på udkig efter din fremtidige ridemakker? Så er denne her flotte fyr klar til nye udfordringer i midten af oktober.
Hedlund's HipHop er et smuk, velrejst hingsteføl med både en trav og en galop der danser ind i himlen. Havde vi ikke selv haft rigeligt med rideheste, var han absolut et oplagt emne for os.
Han er efter DTF godkendte forældre; Satin's Con Fetti og Maximillian of Picasso, og får derfor pas fra Dansk Tinker Forening. Både Fetti og Max er heste som gør et godt arbejde i ridningen, ligesom begge forældre har været aktive på showhold under Dansk Tinker Forening. Begge forældre besidder et temperament i topklasse, hvilket vi naturligvis også forventer af søde HipHop. Max er 162 cm i stang, og da Fetti avler stort har vi en forventning om at HipHop når op på et slutmål på mellem 158-160 cm. Altså en god højde til den voksne rytter som ønsker en ridehest med god luft under sig.
HipHop er halvbror til den for nyligt kårede avlshingst Hedlund's Disko.
PSSM1 negativ
HipHop vil blive passet med ormekur, smed hver 6. uge, og han vil kunne de ting man måtte forvente af sådan en ung fyr, når han flytter hjemmefra.
Har du lyst til at vide mere om HipHop, eller komme og besøge ham? Så send os en sms eller skriv os en mail på Stald.Hedlund@gmail.com
Med venlig hilsen
A&K Hedlund
Ejer af Stald Hedlund - Avl & Ridning af Dansk Tinker
 
     
 
 
Hedlund's Castanje
 
Charme, selvtillid og lækkert hår - det må man sige at Castanje hun har!
Hedlund's Castanje er et smukt, meget socialt, langbenet hoppeføl født d. 11.04.2023. Hun er efter de DTF godkendte forældre Cailin og Maximillian of Picasso, og er derfor født ind i Dansk Tinker Forening. Castanje er født PSSM1 negativ. Mor er 160 cm og far er 162 cm, så det forventes at Castanje får en sluthøjde derimellem. Hun bliver altså en hest til den voksne rytter, som ønsker god luft under sig til at kunne indgå i sporten. Både Cailin og Max er bundstabile heste som er aktive i sporten. Derudover var de blandt andet begge en del af Dansk Tinker Forenings Showteam Sjælland sidste år, da de red i den store ring på Roskilde Dyrskue. Det forventes derfor at Castanje vil få det samme rolige og arbejdsomme sind som hendes forældre.
Castanje er nysgerrig på verden omkring hende, og ikke bleg for at udforske den. Hun er ligeledes meget klog og modig, og hun skal ikke have prøvet tingene mange gange før hun finder fidusen.
Castanje var indlagt i to dage på KVL da hun var en uge gammel, da hun havde en mindre infektion i navlen. Dette blev hurtigt opdaget, og får ikke betydning for hendes fremtid. Det forklarer dog hvorfor hun er sporadisk klippet på højre side :-)
Castanje vil kunne rejse hjemmefra i midten af Oktober. Hun vil indtil da blive passet efter alle kunstens regler med ormekur og smed hver 6. uge. Castanje vil kunne det man måtte forvente af sådan en størrelse, når hun flytter hjemmefra.
Castanje deltager på Roskilde Dyrskue sammen med hendes mor Cailin, hvor det vil være muligt at komme og møde hende. Derudover er man meget velkommen til at komme og besøge hende herhjemme! Vil du vide endnu mere om Castanje? Så send os en sms eller skriv en mail til Stald.Hedlund@gmail.com
Med venlig hilsen
A&K Hedlund
Ejer af Stald Hedlund - Avl & Ridning af Dansk Tinker 
 
      
 
 
Bommers Bullet

Født: 8 maj 2022
Køn: Hingst
Forventet højde: 150+

Far: Lionheart Stud Flint
Mor: Hessy Jessy

Han sælges fordi han fortjener at få det bedste og komme ud og opleve verden, det må jeg erkende, at han ikke får her. Han er dagligt i hænder, meget nysgerrig, kontaktsøgende og kærlig, måle ca 130 stg og forventes at blive omkring 150+ stg
Han var i oktober med til føl bedømmelse i Dansk Tinker forening og tog alt i stiv hov.
Han er født ind i DTF

Pris 22.000
Kan evt byttes med den rette hoppe.

Kontakt: Tina Bommer
SMS til 30322060