Aktiviteter / DTF Showteams / DTF Showteam Sjælland

DTF Showhold Sjælland

Vi er et showteam som alle deler samme passion omkring  tinker hesten og hvad denne smukke race kan i en showring. Alle vores heste er kåret i Dansk Tinker Forening.
Vi er stadig et nyt showteam, men som på under et år er fordoblet i antal af heste og ryttere. Dette er vi utrolig stolte af og vi er stolte af at repræsentere Dansk Tinker Forening når vi rider shows rundt omkring på Sjælland. 

Vi har redet show til Dansk Tinker Forening forårs kåring på Sjælland, Roskilde Dyrskue, Liv i Landet, Store Hestedag og vi slutter året med at ride show til Dansk Tinker Forening efterårskåring. Sidst vi red show var til Store Hestedag d. 6. og 7. September. Her red vi showet "James Bond" hvor heste og ryttere var klædt ud som James Bond eller James bond "babes". Det gik rigtig godt, og vi får altid stor opmærksomhed når vi rider i ringen. Der kommer mange mennesker både heste interesserede og forælder og børn som bare kommer til et skue for at se nogle flotte heste, og giver holdet ros for den flotte indsats og måde som vi repæsentere racen på.

Vi er allerede i fuld gang med at planlægge shows og tema til næste år, og vi har planer om at ride med til flere skuer næste år. Indtil videre er vi omkring 12-14 ryttere/heste som har meldt sig klar til næste år, så vi er sikre på at det nok skal blive et rigtig godt år 2015 :)

Du kan altid gå ind på vores Facebook side og se meget mere om kommende shows, billeder og meget meget mere

Vi søger ryttere og heste!

Vi søger allerede nu nye showryttere og heste til showet til Roskilde Dyrskue 2014 hvor vi igen skal repræsentere tinkeren i ”Det store hesteshow”.
Showkoordinatorerne er allerede i fuld gang med, at planlægge showet til Roskilde Dyrskue næste år – og vi kan løfte sløret og sige det bliver vildt, anderledes og ikke mindst opsigtsvækkende!

Alle kan være med, eneste krav er at din hest er kåret i Dansk Tinker Forening eller at du får dispensation ved at indsende billeder til showkoordinatoren(se mail til Michael længere nede). Derudover skal du være medlem af DTF.

Du må beregne et mindre gebyr for deltagelse(kostumer, showboks etc.)

Så hvis du synes dette lyder som noget for dig og din hest – og du vil have en super oplevelse, dejlige minder, samt vise din skønne tinker/irish cob/gypsy horse frem for en fyldt ring på Roskilde Dyrskueplads så er det nu du skal tilmelde dig og blive en del af DTF showhold Sjælland.

Vi glæder os til at møde dig! :)

Tilmelding skal ske til Michael Wiuff Christensen mail: sekretaer@dansktinkerforening.dk

Showteamet består af:

Showkoordinatorer:

Michael Wiuff Christensen

Karin Christiansen

Showsekretær:

Tina Feigh Christensen

Showryttere:

Anna Nielsen

Louise Læsøe

Annette Hedlund

Cecilie Rasmussen

Amanda Haucke Tophøj Jørgensen

Catja Jessen

Karin Christiansen

Showryttere:

 

 
Anna Nielsen:

Showhest: Lillevangs Amazing Grace

Køn: Hoppe

Hestens alder: 8 år

Ejer: Anna Nielsen

Hvor længe har du været med i DTF showteam/redet show? Siden 2012

Hvad har været den absolut bedste oplevelse du har haft? Man skal melde sig til show holdet, fordi det er det fedeste og det er fantastisk at kunne vise vores flotte heste frem foran så mange mennesker. Og vores race skal da bare vises så meget frem som muligt, de er jo fantastiske dejlige og flotte ;)

 

Louise Læsøe

Showhest: Malibu

Køn: Vallak

Hestens alder: 15 år

Ejer: Louise Læsøe

Hvor længe har du været med i DTF showteam/redet show? Siden 2009

Hvad har været den absolut bedste oplevelse du har haft? den fedeste oplevelse det er simpelthen stemningen man møder fra publikum når man rider ind i ringen og viser dem hvad man har trænet sammen.


Annette Hedlund

Showhest: Valentins Emma

Køn: Hoppe

Hestens alder: 9 år gammel

Ejer: Annette Hedlund

Hvor længe har du været med i DTF showteam/redet showrytter Siden 2012

Hvad har været den absolut bedste oplevelse du har haft? Den fedeste oplevelse var MJ showet på Roskilde Dyrskue 2012, vores første show. Det kick det giver at være inde i den store ring på Dyrskuepladsen, med den stemning og alle de fantastiske mennesker som er med på showholdet er ubeskrivelig

 

Cecilie Rasmussen

Showhest: Lillevangs Darling

Køn: Hoppe

Hestens alder: 13 år

Ejer: Cecilie Rasmussen

Hvor længe har du været med i DTF showteam/redet show? Skal ride deres første show til Store Hestedag 2013

Hvad har været den absolut bedste oplevelse du har haft? Ingen endnu, men ser meget frem til at være en del af showholdet og få en masse gode oplevelser

.

Amanda Haucke Tophøj Jørgensen
 

Showhest: Tarquin

Køn: Vallak

Hestens alder:

Ejer: Amanda Haucke Tophøj Jørgensen

Hvor længe har du været med i DTF showteam/redet show? Siden 2002, men været med på DTF showhold siden 2013 Roskilde Dyrskue

Hvad har været den absolut bedste oplevelse du har haft? dyrskuet, for det er den fedeste oplevelse at ride ind foran så mange mennesker og vise noget man har øvet på så længe

 

Catja Jessen:

Showhest: Lillevangs PrimaDonna

Køn: Hoppe

Hestens alder: 10 år

Ejer: Katja Bech/Anne Jessen

Hvor længe har du været med i DTF showteam/redet show? Har redet show på Roskilde Dyrskue siden 2007

Hvad har været den absolut bedste oplevelse du har haft? Alle show er en super oplevelse på hver sin måde! Men min bedste oplevelse var til Roskilde Dyrskue 2013 hvor vi red showet ”Fallen Angel”. Til Lørdagsshowet var både ryttere og hestene så klar til at komme i ringen, og alle hestene var super gode, det hele spillede bare og ALLE nød showet i fulde drag. Hårene rejste sig og jeg fik kuldegysninger da publikum rejste sig op og klappede i takt til udridningen! Det er den bedste følelse og det med stor stolthed vi viser vores smukke heste frem.

 

Karin Christiansen

Showhest: Royal Sascha

Køn: Hoppe

Hestens alder: 7 år

Ejer: Michael Wiuff Christensen

Hvor længe har du været med i DTF showteam/redet show? Har været med enkelte gange

Hvad har været den absolut bedste oplevelse du har haft? Sascha har været med på showholdet én gang tidligere for to år siden, men desværre var hun på daværende tidspunkt ikke helt minded for at skulle ud og lave shows, så vi valgte at tage det helt i hendes tempo og starte med at tage hende med ud på de mindre skuer på Sjælland. Sascha er i dag blevet rigtig glad for at være med i shows - hun er vokset utroligt med opgaven og holder den dag i dag rigtig meget af at komme med ud og vise hvad hun kan. Sascha er Western tilredet og bruges til dagligt som westernhest og rides i år af Showrytter, Karin Christiansen. Vi glæder os super meget til at vise hende frem med Karin som rytter :o) 

 

Tina Feigh Christensen

Showhest: Romeo

Køn: Vallak

Hestens alder:

Ejer: Tina Feigh Christensen

Hvor længe har du været med i DTF showteam/redet show? Vi er med på showholdet på 3. år. Romeo rider til dagligt western på hyggeplan.

Hvad har været den absolut bedste oplevelse du har haft? Den fedeste oplevelse var helt klart den første gang vi kom med i Ringen på Roskilde Dyrskuet :o) - man kan vel kalde det vores "jomfrurejse". 

Den oplevelse man har sammen med de andre ryttere i teamet og al den adrenalin der pumper rundt i kroppen på én er fuldstændig fantastisk samt følelsen af at hesten bare nyder at komme ud og vise sig frem og vise hvad han kan, er en helt  igennem euforisk oplevelse jeg slet ikke vil være foruden og den skal bare genopleves...igen og igen...derfor er vi med i showteamet - vi elsker at være med til at gi' publikum det som de er kommet for at se...et helt fantastisk show med nogle af de flotteste Tinkere vi har i Danmark :o)