Avl - spørgsmål og svar

Til hoppeejer:

Er hoppen klar til at blive bedækket?

Hoppen skal værre i brunst (hingstegal) for at blive bedækket.

Brunst:

Hoppen er i brunst ca. hver tredje uge i sommer halvåret. Den skifter ofte adfærd når den er i brunst. Er du i tvivl kontakt din dyrlæge.

Valg af hingst:

Hér finder du hingstelisten, med foreningens avlsgodkendte hingste.

Krav og bedæknings vilkår fra hingsteholderen:

De fleste hingsteholdere har nogle krav/bedækningsvilkår, som hoppe ejeren bør læse. F.eks. om hingsten bedækker ved hånd, i stod (hingsten går sammen med hoppen), om den tilbyder køle og/eller frost sæd. Og her vil det fremgå hvilke krav hingsteholderen stiller til dig og din hoppe f.eks. om hoppen skal møde uden bagsko og med ren svaberprøve.

Ren svaberprøve:

Der forlanges som regel en ren svaberprøve, der ofte foretages af en dyrlæge hos hingste holderen, da hoppen skal være i brunst. Grunden til at der forlanges ren svaberprøve er, for at sikre sig at hoppen ikke har sygdomsfremkaldende bakterier i sig, som kan betyde at hun ikke kan blive drægtig og hun kan smitte hingsten, som så kan smitte andre hopper. I værste fald kan både hoppe og hingst blive sterile.

Hvornår kan jeg få konstateret om hoppen er blevet drægtig?

Hoppen kan scannes 17 dage efter sidste bedækning eller håndprøves 40 dage efter sidste bedækning.

Til hingsteholder:

Hvad skal der til for at min hingst må benyttes til avl under DTF?

Hingsten skal fremstilles og opnå kåring efter gældende regler, ved en kåring afholdt af DTF, samt opfylder kravene i drejebogen – en klinisk undersøgelse, røntgenundersøgelse og spermtest. Resultaterne i drejebogen skal godkendes af dyrlæge og konsulent fra SEGES – Hans Schougaard. Det er vigtigt at hingsten ingen arvelige sygdomme har. Se vores kåringsregler for mere information omkring selv kåringen.

Indberetning:

Du skal indberette alle bedækninger til SEGES, senest 14 dage efter 1. bedækning af hoppen. Dette kan gøres via nettet, ved at tilmelde sig på www.hestedata.dk Indberetningsblokke kan rekvireres hos SEGES. Efter indberetning modtager man et girokort til indbetaling. Oplys hoppe ejer om at du gerne vil vide hvis hoppen bliver drægtighedsundersøgt, da dette så også skal indberettes til SEGES. I efteråret modtager du en samlet kvittering over indberettede bedækninger og du bør der se, om oplysningerne er korrekte.

Bedækningsvilkår:

Det er gavnligt for både hoppe- og hingsteejer at hingsteejeren, har nogle bedækningsvilkår, evt. en kontrakt, for at undgå misforståelser omkring registrering, bedækning og hoppens ophold generelt herunder fodring, svaberprøve og bedækningsmetode.

Vigtigt at vide og huske:

Som hingsteholder under SEGES er man forpligtiget til at indberette alle bedækninger, uanset om hoppen er kåret eller ej, eller er af anden eller ukendt race. Gør man ikke dette, kan det føre til eksklusion. Er man samtidig ejer af en IKKE kåret hingst/evt. hingsteplag, må man ikke benytte denne til bedækninger. Dette vil også kunne føre til eksklusion.

Pas og registrering

Når føllet er født:

Du modtager en følanmeldelse fra SEGES. Denne skal udfyldes og indsendes til SEGES, senest 40 dage efter foling. Når du har sendt følanmeldelse til SEGES modtager du en skrivelse om mærkning af føllet med henblik på registrering/pasudstedelse. Mærkning kan foretages af egen dyrlæge, af besigtiger på mærkepladser eller hjemme hos dig.

DTF pas eller hestepas?

Såfremt din hoppe og hingsten er kåret hos DTF får føllet et DTF racepas.

Såfremt din hoppe eller hingsten IKKE er kåret hos DTF får føllet et almindeligt hestepas.

Opnår hoppen på et senere tidspunkt kåring i DTF, kan føllets pas indsendes til SEGES og ombyttes til et DTF racepas. Dette kræver dog at bedækningen er indberettet rettidigt og at hingsten er kåret på bedækningstidspunktet. Alle udgifter forbindelse med ombytning af pas afholdes af ejeren.